Open Source forretningsstrategier

og Microsofts modstrategi

Af Niels Jørgensen, Handelshøjskolen i København, august 1999.

1. Indledning

LINUX er et gratis Unix operativsystem til Intel-kompatible og andre processorer. Det er stabilt og økonomisk i sit forbrug af RAM-plads og cpu-tid. Systemet er et paradox. Enorme menneskelige resourcer er tilflydt projektet ud fra en politisk holdning til copyright med rod i 1960erne. Derefter har den forretningsmæssige dynamik omkring Internettet accelereret udbredelsen af LINUX.

I 1998 og første halvdel af 1999 har LINUX fået et gennembrud: fra ikke-kommercielle anvendelser i hjemme-PC?ere og Webservere på universiteter og lignende, til en plads i roadmaps fra store spillere i IT-industrien. I en sneboldseffekt annoncerede førende producenter og leverandører af hardware at de ville satse på LINUX (Intel, Compaq, Hewlett-Packard, Dell m.fl.), mens førende software-producenter fremlagde planer om at tilpasse deres produkter så de kan køre på maskiner med LINUX (bl.a. databaseprodukterne fra Oracle, Informix og IBM). Det kommercielle gennembrud er foreløbig kulmineret med børsintroduktionen af det amerikanske firma Red Hat, en såkaldt Linux-distributør - den samlede aktieværdi noteredes til over fem milliarder dollars.

Artiklen giver først en kort introduktion til Open Source (kapitel 2) og Unix på PC (kapitel 3). I en gennemgang af LINUX? historie (kapitel 4) lægger jeg vægt på Linus Thorvalds ønske om at udvikle et praktisk brugbart system, til forskel fra et eksperimentelt system til at studere hvordan Unix fungerer. Derefter gennemgås tre forretningsstrategier i tilknytning til Open Source og LINUX, nemlig kommerciel distribution, "value-adding" og frigivelse af en proprietær kildetekst (kapitel 5). Endelig søger jeg at tage temperaturen på det igangværende slag mellem Linux og Microsofts Windows (kapitel 6). Blandt andet det sidste emne er naturligvis holdningspræget, og jeg har søgt at afbalancere min personlige, positive holdning til Open Source og Unix.

2. Closed vs. Open Source

Closed source

I 1997 skrev Islands kulturminister til Microsoft-hovedkvarteret i USA for at lægge vægt bag det islandske ønske om en national udgave af Windows 95. Kredse på den sprog- og kulturbevidste ø tilbød selv at stå for oversættelsen. Men Software-gigangen ville ikke udgive en islandsk version. [13]. Samtidig udelukkede Microsofts ophavsret islændingene fra selv at stå for arbejdet.

Windows 95 er "Closed Source". Det leveres i form af maskinkode, dvs. eksekverbare filer, som ikke kan forstås af mennesker. Teknisk set er det ganske vist muligt at gendanne en forståelig tekst, nemlig en såkaldt symbolsk maskinkode, og heri identificere de dele man ønsker at ændre, og til sidst skabe nye eksekverbare filer. Det vil dog være et praktisk uoverkommeligt detektivarbejde - en større modifikation kræver at man har den originale kildetekst samt en forklaring af den. Dertil kommer altså at det med normale licensbetingelser, som bl.a. Microsoft benytter, vil være ulovligt.

Open Source

LINUX er "Open Source". Programkildeteksten er åben i den bogstavelige forstand, at man kan komme til at læse den. Man kan downloade LINUX gratis over Internettet, kigge i de enkelte filer, studere i detaljer hvordan systemet er programmeret, af hvem, og hvilke kommentarer de har indsat til forklaring. Der findes også forklaringer af hvordan systemet er programmeret mere overordnet.

Open Source betyder endvidere frit tilgængelig i ophavsretlig forstand. Som bruger af LINUX accepterer man på sædvanlig vis at overholde vilkårene i en licensaftale. LINUX-licensen er fælles med en række andre gratis softwareprodukter og går under navnet "GNU Public License". På en PC med LINUX findes den normalt i filen /usr/src/linux/license. GNU-licensen begynder med en politisk erklæring: "The licenses for most software are designed to take away your freedom to share and change it. By contrast, the GNU General Public License is intended to guarantee your freedom to share and change free software". GNU-licensens egentlige, juridiske del giver blandt andet

• Ret til brug og modifikation
• Ret til distribution af det oprindelige eller "afledte" produkter.
• Pligt til at GNU-licensen skal gælde for afledte produkter.

I dag kan man gratis downloade en modificeret udgave af LINUX med en islandsk brugergrænseflade.
 
 

3. Hvordan skal min PC styres ?

Unix

Operativsystemet - også kaldet styreprogrammet - er nødvendigt for overhovedet at kunne bruge en PC. Systemet er ansvarligt for at starte og stoppe programmer samt organisere, læse og skrive data på PC-ens harddisk og ram-lager. Som Unix operativsystem adskiller LINUX sig især fra Microsofts oprindelige operativsystem MS-DOS, men forskellene er blevet stadigt mindre til efterfølgerne Windows 95/98/NT.

Unix er det dominerende operativsystem på arbejdsstationer og andre maskintyper mellem PC-ere og mainframes. UNIX giver mulighed for

• Samtidig betjening af flere brugere, som er forbundet via terminaler til den samme UNIX-maskine. Det kræver dels at cpu-ens tid fordeles med brøkdele af sekunder til hver bruger, og dels et sikkerhedskoncept.
• Multi-tasking, dvs. flere programmer kan afvikles samtidigt. Det er forudsætningen for flerbruger-betjeningen, og samtidig en fordel for den enkelte bruger, der kan starte et program mens et andet f.eks. venter på at modtage en fil over Internettet.
• Tilpasning til professionelle programmørers behov via UNIX? fleksibilitet, som skyldes en grundlæggende enkel struktur og et interface som letter programmering af diverse tilføjelser.

Unix på Intel-cpu

Forretningsmæssigt havde UNIX været en mulighed på den første IBM PC fra 1981. Microsoft, som af IBM blev bedt om at levere PC-ens operativsystem, forhandlede faktisk en UNIX-version på det tidspunkt. Som bekendt valgte Microsoft det mere primitive system der fik navnet MS-DOS - blandt andet fordi UNIX ville have krævet at PC-en havde en harddisk og et større RAM-lager.

Med de efterfølgende PC-udgavers stadigt voksende lager- og cpu-kapacitet er de i realiteten rykket op i klassen af arbejdsstationer. Microsoft har udviklet Windows NT, der ligesom Unix muliggør multitasking og flere brugere på PC-ere. Set fra Unix-brugerens synspunkt mangler Windows NT den simple struktur, hvortil kommer den allestedsnærværende faktor: ønsket om at bruge de samme værktøjer som man kender i forvejen, i dette tilfælde Unix-værktøjer fra arbejdsstationer. Principielt er der intet i vejen for at bruge Unix også på en skrivebordsmaskine til tekstbehandling, men endnu er LINUX vanskelig at installere, ligesom der er et væsenligt mindre udbud af kontorprogrammel.

Allerede i 1991 skrev Linus Thorvalds den første version af LINUX til Intels 80386 cpu, altså en lille cpu set med 99-øjne, siden efterfulgt af 80486 og Pentium. Definitionsmæssigt er Thorvalds program "Unix" fordi det stort set overholder Unix-standarden POSIX. Det centrale er en definition af et antal biblioteksprocedurer, som skal have en bestemt form (syntaks) og effekt (semantik), f.eks. "fork", som skal skabe en kopi af et kørende program på en bestemt måde. For at systemet kan bruges i praksis, er det også nødvendigt at biblioteksprocedurerne kan afvikles rimeligt hurtigt, og standarden er dermed ikke kun en grænsefalde men har konsekvenser for den indre opbygning af operativsystemet. På en 80386 cpu skal systemet således ikke bare eksistere som 80386 maskinkode, men også udnytte cpu-en særdeles økonomisk.
 
 

4. Mange bække små ..

Gratis mandår

Microsoft med dets enorme teknologiske og financielle ressourcer kunne ikke overholde den lovede deadline for efterfølgeren til Windows 95. Da Windows 98 endelig blev lanceret, crashede systemet spektakulært ved den filmede præsentation med Bill Gates. LINUX omfatter i 100.000vis af programlinjer, og det har krævet en enorm arbejdsindsats at opnå et effektivt, stabilt og velafbalanceret system. Der kræves blandt andet:

• Et antal år af en eller flere superprogrammørers tid med dyb indsigt i operativsystemer, til at designe og skrive operativsystemets kerne.
• Et meget stort antal mandeår til afprøvning og fejlretning af kernen.
• Et endnu større antal mandeår til udvikling, afprøvning og fejlretning af tilbehørsprogrammer.

Linus Thorvalds skrev den første udgave af kernen alene. Han pointerer at han skrev den "from scratch", hvilket formentlig skal ses i lyset af at der allerede dengang fandtes et Unix til PC-ere, som var gratis til undervisningsbrug. Det var "minix" som var udviklet af Andrew Tanenbaum og brugt som eksempel i en af hans lærebøger. I slutningen af firserne var der over 40.000 abonnenter på en nyhedsgruppe om minix [1]. Tanenbaum var interesseret i at systemet havde en lille størrelse, for at de studerende (og han selv?) kunne overskue det, mens mange af minix-brugerne, inklusive Thorvalds, ønskede et fuldt ud praktisk brugbart system. Universitetslæreren Tanenbaum var temmelig arrogant overfor studenten Thorvals og nogle af hans designideer [15].

Senere har Thorvalds modificeret LINUX-kernen sammen med en håndfuld "kerneudviklere", for at lette tilpasningen til den lange række af andre cpu-er, som LINUX siden er flyttet til udover Intel-typen. Hermed står man med en kompakt, generisk kerne, som udnytter at moderne cpu-er har en stor designmæssig fællesmængde: kun en lille del af kernen skal ændres ved flytning til en ny cpu. Disse intellektuelt meget krævende opgaver har været arbejdsmæssigt overkommelige for Linus Thorvalds m.fl., fordi datalogien har lærebøger og teorier om design af operativsystemer, og fordi næsten hele Unix-kernen kan skrives i programmeringssproget C - som oprindeligt er designet lige netop til det formål - hvorefter C-oversætteren står for at generere maskinkode. I LINUX? tilfælde bruges GNU C oversætteren, der findes til et utal af cpu-typer inklusive Intel.

Afprøvning og fejlretning af kernen

Et langt større arbejde ligger i testfasen, dvs. afprøvning og fejlretning i kernen. I kommercielle softwareprojekter bruger man typisk mindst ligeså lang tid herpå som til selve programudviklingen, og samtidig accepterer man at det er umuligt at udelukke fejl. Et operativsystem er særlig følsomt overfor fejl, blandt andet fordi de kan have katastrofale konsekvenser såsom crash eller overskrivning af data, og testarbejdet er derfor ekstra stort.

"Linus? law" er Eric Raymonds navn for hans egen karakteristik af afprøvning og fejlretning i et stort open source projekt: "Given enough eyeballs, all bugs are shallow." [2]. For at udnytte den store gruppe af tilknyttede testere/udviklere, skal man frigive prototyper, dvs. foreløbige og formentlig fejlbehæftede versioner af systemet, og man skal opmuntre til at fejl i dem bliver påpeget, identificeret og rettet - i praksis ofte af forskellige mennesker. Prototyper skal frigives ofte, hvilket medfører at nye features indkorporeres i små bidder ad gangen. Mange brugere tester det samme system samtidig, hvilket Raymond betegner "parallel debugging".

Ofte vil afprøvningen være drevet af et praktisk behov for en ny feature men indenfor det gamle og kendte system. Denne "evolutionære" model egner sig bedst til et system med et uforandet, basalt design, og mindre godt til at befrugte udviklingen af nye "revolutionerende" ideer. Eric Raymond betegner da også Linus Thorvalds som en pragmatisk og konservativ designer.

Tilbehørsprogrammer

Det store antal mennesker som har brugt, afprøvet, og modificeret LINUX skyldes også at Linus Thorvalds har opmuntret til at der blev udviklet programmer til at supplere operativsystemets kerne. Det drejer sig bl.a. om

• device drivere - f.eks. er hver ny type CD-rom et "device" som kræver at der udvikles et særligt program for at LINUX kan bruge CD-rom?en.
• grafiske brugergrænseflader til LINUX.

Disse programmeringsopgaver kræver stor teknisk indsigt. Samtidig er de omfattende og omstændelige i deres afhængighed af detaljer i et CD-rom drev eller en harddisk, så løsningen kræver et stort benarbejde. Opgaverne har ikke det skær af eksklusivitet og nyskabelse som knytter sig f.eks. til den grundlæggende skeduleringsalgoritme, der afgør hvordan cpu-tiden fordeles mellem de samtidigt kørende programmer, eller implementationen af de såkaldte tråde, som er en særlig variant af multitasking. Der findes ikke undersøgelser af hvad der har motiveret underskoven af programmører, denne hær af myreflittige hackere - som har travlt med andre ting, herunder krævende karrierer i IT-branchen. Jeg mener at bl.a. følgende faktorer spiller en rolle:

• Bidragyderne har udviklet features som de selv havde brug for, hjemme eller på job.
• En kvalitetsbevidst, faglig holdning med en tro på at Open Source fremmer kvalitet.
• Anti-Microsoft holdninger har virket motiverende og samlende.
• Udvikling af egne tekniske kvalifikationer og dermed værdi på jobmarkedet.

I hvert fald opstod en selvforstærkende effekt med flere brugere/udviklere og større anvendelighed. LINUX er nået over en vis kritisk masse af udbredelse, hvilket har gjort systemet interessant i relation til forretningsmæssige formål.

5. Forretningsstrategier baseret på LINUX og Open Source

Kommerciel distribution

GNU-licensen giver udtrykkeligt ret til at kræve betaling for distribution. Det amerikanske firma Red Hat forlanger 80$ for en LINUX-distribution. Tilsyneladende er dette en umulig forretningsstrategi, p.g.a. pligten til at GNU-licensen skal gælde for afledte produkter, således at disse ikke kan patenteres eller på anden måde kopibeskyttes. På Handelshøjskolens datalogi- og økonomiuddannelse (DØK) har vi således været hjerteløse nok til at kopiere store dele af Red Hat CD-en for at få LINUX installeret på et stort antal PC-ere til de studerende. Den legale kopimulighed betyder at det er vanskeligt for Red Hat at få dækning for omkostningerne til at udvælge og tilpasse den omfattende programpakke med forskelligt gratis LINUX-tilbehør.

Red Hats forretningsstrategi er baseret på efterspørgslen efter dokumentation og support. Red Hats CD kommer med trykte manualer og distributionen indeholder en supportaftale, og interessen har været overvældende: 400.000 solgte kopier i 1998 og nu over 120 ansatte, ifølge firmaets egne oplysninger [4].

De kommercielle LINUX-distributører har fælles interesse med de ikke-betalte LINUX-udviklere i at fremme LINUX-udbredelsen. Således søger Red Hat og den lille håndfuld tilsvarende firmaer at øge udbredelsen af LINUX ved at finansiere udviklingen af nyt gratis tilbehør. For eksempel arbejder en gruppe hos Red Hat med en Windows-lignende grafisk brugergrænseflade til LINUX. Linus Thorvalds er uforbeholdent positiv overfor Red Hat, og flere af de andre "kerneudviklerne" er på Red Hats lønningsliste [3].

Red Hat er en slags bro mellem forretningsverdenen og Open Source-verdenen. Relationen til den etablerede forretningsverden kan bl.a. ses af at SAP, Compaq, IBM, Novell og Oracle har investeret i Red Hat.

Value added - freedom subtracted

GNU-licensen til LINUX indledes med en klargøring af hvad Linus Thorvalds anser for at være "afledte varianter" versus "brug". Det er vigtigt fordi brug ikke er underlagt restriktioner, mens afledte varianter er underlagt fortsat GNU-licens. Thorvalds præcision er, at brug ikke omfatter det at programmer uden for operativsystemet benytter sig af det.

Firmaer har således frit spil til at sælge en value-add til LINUX, f.eks. databaser og kontorprogrammel. Det kan ske på normale vilkår, udenfor GNU-licensens krav om medfølgende kildetekst og fri kopiering. Alternativt kunne man hævde at ethvert program der bruger LINUX i virkeligheden er en udvidelse af LINUX? funktionalitet og som sådan er en afledt variant. Hvorvidt præcisionen er nødvendig er vanskeligt at sige, blandt andet fordi GNU-licensen ikke har været prøvet i en retssal [5]. Men præciseringen viser LINUX-folkenes ønske om samarbejde med den kommercielle verden. Der er dog også stærke røster imod kommercialiseringen. GNU-licensens ophavsmand Richard Stallman kalder det "value added, freedom subtracted".

IBM og Apache

Et af de mest markante eksempler på "freedom subtracted" programmel til Open Source produkter er IBM?s WebSphere.

Apache er en Open Source Web-server og benyttes på over halvdelen af alle Web-sites på Internettet. Apache-programmet er under fortsat udvikling under ledelse af en gruppe, som modtager bidrag fra en stor kreds af brugere/programmører, og som tager beslutninger ved e-mail afstemning. Apache-gruppen bruger ikke GNU-licensen men en mere, om man så må sige liberal licens. Det kræves stort set kun at kommercielle produkter, der indeholder Apache-serveren, indeholder en erklæring herom, og der eksisterer dermed ikke de samme fortolkningsproblemer som med GNU-licensen.

IBMs WebSphere er en produktserie til udvikling af en Web-site med avancerede funktioner som f.eks. elektronisk handel. Teknisk set skal produktet køre ovenpå en Web-server. Apache er dels en af de Web-servere blandt mange andre som IBM?s produkt kan arbejde sammen med. Dels er Apache fundamentet for IBMs egen, proprietære Web-server, IBM HTTP Server [7], som leveres sammen med WebSphere.

IBM?s forretningsstrategi er på den ene side den helt enkle at WebSphere sælger bedre når produktet kan arbejde sammen med Internettets altdominerende Web-server, og når IBM?s egen medfølgende Web-server har en høj kvalitet. På den anden side er det åbenlyse samarbejde med Apache-gruppen et markant og ukonventionelt skridt, fordi IBM i en vis udstrækning bliver forbundet med Apache og Open Source, ligesom ved valget af egentlige forretningspartnere.

Ansatte ved IBM har været blandt bidragsyderne til Apache, og i dag er to af Apache-gruppens 22 medlemmer fra IBM. Apache-gruppen er selvsupplerende - nye medlemmer foreslås af eksisterende medlemmer og godkendes af hele gruppen. For Open Source-samfundet betød IBM?s valg en slags kvalitets-blåstempling og mulighed for øget respekt blandt beslutningstagere i forretningslivet.

Barberknive og barberblade

Den mest radikale forretningsmæssige strategi for samarbejde med Open Source er vel Netscapes beslutning om at frigive firmaets Web-browser. Netscape frigav i marts 1998 sin eksisterende, proprietære kildetekst. Firmaet startede Mozilla-projektet hvis mål var at udvikle næste generation af browseren i en gratis udgave baseret på bidrag fra Open Source-verdenen. En gruppe af Netscape-ansatte arbejder med koordinering og vil udvælge og distribuere en variant af Mozilla. Andre kan frit distribuere den samme eller andre varianter [12].

Netscape forbeholder sig særlige rettigheder til den kildetekst, der blev frigivet i 1998 inklusive til afledede versioner af den, mens helt nye bidrag til Mozilla reguleres af en separat licens. Netscapes browser var i forvejen gratis i forbindelse med ikke-kommerciel brug, men kostede penge til erhvervsmæssig anvendelse, ligesom kildeteksten tidligere var beskyttet på normal måde. Netscape har således i bogstavelig forstand givet noget væk, som det havde i forvejen.

Forretningsstrategien bag Netscapes skridt synes til dels at kunne forstås som taktiske træk i browser-krigen med Microsoft. For det første var Netscape så presset af konkurrencen fra Microsofts Web-browser, at de kortsigtede muligheder for at tjene penge på Netscape-browseren i forvejen var begrænsede. For det andet håbede Netscape formentlig at mange udviklere ville deltage i projektet ud fra sympati med Netscape og antipati overfor Microsoft.

Samtidig kan man måske identificere et mere langsigtet element af forretningsstrategien som svarer til den i erhvervsøkonomisk sammenhæng helt velkendte politik med at sælge billige barberknive for at binde kunderne til en bestemt slags barberblade. Netscape sælger en hel serie af Web-relaterede produkter inklusive en Web-server. Disse produkter vil blive styrket hvis den gratis Mozilla bliver dominerende og Netscape samtidig kan sørge for at de fungerer optimalt sammen med den gratis browser.

6. LINUX vs. Windows

IT-chefen i religionskrigen

Muligheden for kommerciel support og eksemplerne på fornuftsægteskaber mellem Open Source og forretningsverdenen åbner nye døre for LINUX. Det udgør et alternativ til Microsofts operativsystemer som kan overvejes i mange virksomheder. LINUX er et realistisk alternativ på maskiner der anvendes til følgende funktioner:

• Filserver for et lokalnet af PC-ere.
• Internetserver.
• Maskiner som bruges til programudvikling.

Funktioner for en Internetserver er især at være webserver og mailserver. Det er allerede en etableret anvendelse af LINUX, der ofte er det system som den dominerende web-server Apache kører på. Arbejdsstationer til programudvikling er et klassisk Unix anvendelsesområde p.g.a. den åbne og programmørvenlige grænseflade.

Den afgørende beslutningsparameter er ikke selve prisen på operativsystemet, som også for Microsofts systemer er relativt lille. En afgørende beslutningsparameter - ved siden af spørgsmål som umiddelbar ydeevne og stabilitet samt kvalitet af support [5] - er de begrænsede planlægningsmuligheder i relation til LINUX. Umiddelbart har man nemlig ingen mulighed for via roadmaps over produktets fremtidige udvikling at vurdere om det passer ind i virksomhedens IT-strategi, dvs. om man vil kunne bruge LINUX på længere sigt. Omkostningerne til omlægning, uddannelse, tilpasning m.m. ved skift fra en platform til en anden kan på ingen måde opvejes af LINUX? fordelagtige pris.

Ingen road maps

Linux Thorvalds offentliggør ikke road maps for systemets videreudvikling. "There?s never really been a road map. [..] It?s more of a reaction to what people need" [3]. Hverken Thorvalds eller nogen bestemt gruppe har kontrol med udviklingen. Spørgsmålet om systemets fremtid er både det positive om hvilke nye features og grænseflader der kommer, og det negative, men sammenhængende, om at undgå "balkanisering" af LINUX. I dag er de forskellige LINUX-distributioner stort set ens, således at et program udviklet til én LINUX-distribution normalt også vil kunne køre på de andre. Med muligheden for afledte varianter med nye og forskellige features følger naturligvis risikoen for at tabe den aktuelle de facto LINUX standard. Manglende standardisering er i forvejen et kendt problem i Unix-verdenen, som bl.a. har lidt under opsplitningen mellem to de facto standarder - en AT&T-variant og en Berkeley-variant. Formålet med den tidligere omtalte POSIX-standard var at overvinde denne opsplitning.

Microsoft kan i kraft af sin ophavsret sikre sig at Windows NT udgør en entydig standard. Der er ikke nogen beslutningsstruktur i LINUX-verdenen, som på anden måde sikrer entydighed. Linus Thorvalds har dog en uformel kontrol med operativsystemets kerne. Thorvalds? kontrol er ikke ophavsretlig baseret, men skyldes tilsyneladende, at han er den respekterede hovedarkitekt, og at der er opbakning til den måde han forvalter sin rolle. I en periode kan man derfor regne med at selve kernen er entydigt defineret. Det er Thorvalds holdning at kernen har stabiliseret sig, således at man skal koncentrere sig om at rette fundne fejl modsat at introducere nye, fancy features. Det er trods alt en slags beroligende road map: det borger for at systemets basale byggesten ikke vokser til en unødig kompleks størrelse.

Survival of the fittest

Indtil nu har LINUX-projektet undgået en splittelse. Det er en fantastisk bedrift at så mange mennesker har trukket i samme retning uden en central autoritet til at forpligte dem. Larry Wall, som har spillet samme rolle for programmeringssproget Perl som Thorvalds for LINUX forklarer det sådan: "If two people want to fight over the leadership of the same thing, we?ll just call them different things and let Darwin take over from there." [14]. Walls synspunkt underbygges af at Internettet kan bruges til at udveksle synspunkter og programmer, så der skabes et ensartet og kvalificeret beslutningsgrundlag for at vurdere hvem der er "the fittest".

I fraværet af eksplicitte produktudviklingsplaner er man nødt til at vurdere det implicitte potentiale i den kommercielle og ikke-kommercielle verden omkring LINUX. Nyudviklingen vil ske på områder som grafisk brugergrænseflade a la Windows samt LINUX-tilpasning af almindelige kontorprogrammer. Der er tusindvis af udviklere med forskellig baggrund som arbejder på disse programmer - og der er ikke nogen central instans som kan allokere resourcer mellem de enkelte delprojekter. Hvis et værktøj bliver færdigt er det den enkelte LINUX-distributør, kommerciel eller non-profit, som vælger om det skal indgå i en samlet LINUX pakke. For et eventuelt valg af LINUX betyder det at man skal vurdere

• Vil min virksomheds fremtidige behov svare til et så stort antal andre LINUX-brugeres behov, at der vil blive udbudt kommercielle eller Open Source produkter til at imødekomme dem ?
• Kan vi finde en LINUX-distributør som kan udvælge relevante værktøjer til sin LINUX-pakke og eventuelt supplere med egen-udvikling af de mest nødvendige dele ?

Microsofts mod-strategi

I oktober 1998 offentliggjordes Halloween-dokumentet, et oplæg fra Microsoft om dets strategi i forhold til LINUX og Open Source i det hele taget. Dokumentet er bekræftet af Microsoft som et internt diskussionsoplæg, som ikke tegner firmaet. Det er opkaldt efter den amerikanske Halloween-weekend af Eric Raymond som det blev lækket til [9].

Oplægget anerkendte at LINUX havde opnået kvalitet som et kommercielt produkt, og at det var en trussel mod Microsofts satsning på server-markedet med Windows NT. Det konstaterede at Open Source var kommet for at blive, således at en mere kortsigtet FUD-strategi (Fear, Uncertainty, Doubt) ikke ville virke. Der er dog et element af en sådan strategi når Microsoft-præsident Steven Ballmer siger "People who bring [LINUX] in almost all wind up having to have system hackers who want to go hack the systems"[11].

Integration

Som en afgørende svaghed ved Open Source-modellen, og dermed positiv konkurrenceparameter for Microsoft, udpeger oplægget manglende produktintegration, ved siden af bl.a. det ovenfor nævnte om fraværet af road maps. "People want more integration. [..] They want to take a bar chart [et histogram] from Excel and put it in Word", i en formulering af Microsofts Ed Muth [10].

Åbne standarder

Integration vedrører det sprængfyldte spørgsmål om åbne standarder, forstået som grænseflader hvis specifikationer er offentlige. Microsoft er under anklage for at dets operativsystemer har en grænseflade (en API, Application Programming Interface), som Microsofts egne programmer kan benytte, men som er skjult for firmaets konkurrenter, der dermed ikke kan opnå samme grad af integration. Open Source-tilhængere anklager også Microsoft for at søge at opnå dominans på Internettet ved at udnytte dets stærke position til at markedsføre produkter der underminerer de nuværende åbne standarder. "[..] change the rule of the game" og andre formuleringer i Halloween-dokumentet synes netop at være forslag til underminering af standarder.

Open Source-kritikken af Microsoft har elementer af en klassisk liberalistisk argumentation om, at hvis alle producenter af Web-servere og -browsere udvikler til den samme standard, så vil konkurrencen sikre lave priser. Samtidig kan kritikken havne i et forsvar for en statisk tilstand. "[..] there are exciting, innovative things, which we can let people do on the Windows platform, some of them may [..] require some code on the client, other than just a basic HTML renderer. [..] I think it would be a shame to think all innovation should stop at this stage in the game" i en udtalelse fra Microsoft-præsident Steven Ballmer [16], som hentyder til at Microsoft er i sin gode ret til at indføre ny teknologi i firmaets servere og browsere.

Microsoft Word til LINUX ?

Linus Thorvalds siger nøgternt at han imødeser at Microsoft vil markedsføre produkter der er beregnet til at køre på LINUX [3] - for det markedsbevidste firma er det et spørgsmål om hvornår Linux? markedsandel er stor nok. I en ekstremt dynamisk branche hvor den ene dags konkurrenter næste dag køber sig ind i hinanden, jf. Microsoft og Apple, synes dette at være en mulighed uanset at det vil kunne øge udbredelsen af LINUX som en konkurrent til operativsystemerne i Microsofts øvrige produktportefølje.

Med hensyn til selve det at offentliggøre kildetekst viser en udtalelse fra Steve Ballmer i maj 99 at det er Microsoft ikke principielt imod. Man overvejer hvilke programdele det vil være hensigtsmæssigt at frigive kildetekst til, bl.a. kildetekst vedrørende grænseflader til databaser [11].

Det må også være i Microsofts interesse at ændre licensbetingelserne således at grupper i små sprogområder selv kan skabe nationale udgaver af Windows.

Web-sider og andre henvisninger fra artiklen:

[1] A.S. Tanenbaum, A.S. Woodhull.

Regular contributors.

http://www.apache.org/contributors/

[9] The Halloween Documents (dvs. interne dokumenter som blev lækket fra Microsof).

The Mozilla project.

http://www.mozilla.org

[13] seattletimes.com

Windows won?t compute into ancient Icelandic language.

http://kyle.seattletimes.com/news/technology/html98/alticel_063098.html

[14] Larry Wall.

The Origin of the Camel Lot in the Breakdown of the Bilingual Unix.

Communications of the ACM. April 1999, Vol. 42, No. 4, pp 40-41.

[15] The Tanembaum-Thorvalds Debat, i:

Open Sources: Voices from the Open Source Revolution.

O?Reilly 1999.

Steve Ballmer Keynote at Seybold 98.