Datalogi C, efterår 2003:
Kort vejledning om Prolog
Manual til SICStus Prolog m.v. kan du finde
her: http://www.sics.se/sicstus/.
SICStus Prolog er installeret på maskinerne i Datalogibygningen.
Vi har en licens, så RUC-studerende kan installere en version på
deres hjemmemaskiner.
Findes på Cd'en "Absolut Datalogi" (kan rekvireres i RUCs epostsekretariat).
En par råd om SICStus Prolog
Filnavne og extensions: Prolog-kildetekster er flade tekstfiler, enten uden extension
eller med extension ".pl" (uheldigvis tror mange systemer så, at der er tale om en
perl-fil).
Når du har startet Prolog-systemet og du har en fil "min_fil" (eller "min_fil.pl"),
indlæser du den i Prolog ved følgende:
?- [min_fil].
Hvis dit filnavn indeholder specialtegn (andre end understreg) eller starter med stort
bogstav, må det omsluttes med enkelt-anførselstegn f.eks. ?- ['Min#fil.gak'].
Du slutter kørslen med
?- halt.
Husk, at hvis du skal bruge liste-prædikater som "append" og "member"
skal du i din kildefil angive
:- use_module(library(lists)).
eller, hvis du ikke har en kildefil, men blot eksperimenterer med de indbyggede
prædikater, kalde "use_module(library(lists))." som en forespørgsel.
HUSK, forespørgsler slutter altid med et punktum!
Kommentar til Bratkos bog
Det som Bratko kalder "conc" hedder "append" i SICStus og stort set alle andre steder.
Problemer med tegnsæt
SICStus Prolog er temmelig ømfindtlig hvad angår tegnsæt.
Hvis dine kildetekster benytter anden indkodning af linjeskift end den, som
din installation af SICStus Prolog forventer, kan der ske underlige ting.
F.eks. at det ser ud som om den læser din fil ind, men den har bare ikke gjort det
alligevel.
Andre versioner af Prolog
Der findes et antal frit tilgængelige versioner af Prolog på nettet,
som efter sigende fungerer udmgærket (men forvent ikke et stort udbud af biblioteker
som ved SICStus). På Datalogi har vi også adgang til ECLiPSe Prolog.
Sidst rettet 26. november 2003, Henning Christiansen